Velan

mest poet., foreld.
1 brukt som opfordrende, tilskyndende tilrop (som innledning til befaling ell. opfordring).
den første sommerfugl? Velan, kom ind, om i min sjel du kan! (Werg. I 410)
velan! Skjænk med champagneskum mig glasset fyldt til randen (Coll. Vogt Digte 98)
velan da I venner og vidner ? forsvind med Gud, forsvind (Bull Digte 105)

2 brukt for å uttrykke at den talende tar konsekvensen av noget, bestemmer sig til noget (på grunnlag av situasjon, meddelt oplysning ell. lign.), svarende til vel (A 2 f, a), godt.
er det saa, at jeg maa have krone forat faa magt dertil, ? velan saa hør (B. B. SDv. II 50)
nu velan, saa faar jeg vanke, hjemløs da til næste morgengry (Coll. Vogt Sept. 26)

Leave a Reply