17.mai 2017

MOT SOLEGLAD

Det stig av Hav eit Alveland
med Tind og Mo;
det kviler klaart mot Himmelrand
i kveldsblaa Ro.

Eg saag det tidt som sveipt i Eim
bak Havdis graa;
det er ein huld, ein heilag Heim,
me ei kan naa.

Ho søv, den fine Tinderad
i Draume-bann;
men so ei Stund ved Soleglad
ho kjem i Brand.

Når dagen sig som Eld og Blod
i Blaae-Myr,
det logar opp med Glim og Glo
og Æventyr.

Det brenn i Brè og skjelv og skin
med Gullan-Bragd,
og Lufti glø’r i Glans av Vin,
Sylv og Smaragd.

Men av han døyr, den bleike Brand,
som slokna Glod,
og klaart som før ligg Alveland
i kveldsblaa Ro.

Eg lengta tidt på trøytte Veg
der ut til Fred;
men Lande fyrst kan syne seg
når Sol gjeng ned.

 

Fra fb postering om Tor Ulven


“Sitter her og blar i Tor Ulvens samlede dikt. En lang rekke bisarre bilder males i ord – jeg må uvilkårlig tenke på Salvador Dali. Tenk om man kunne forstå meningen med ett eneste av dem. Et lite eksempel: “De tomme stolene samler seg rundt den fraværende taleren som nok en gang konsentrer seg om mugne eller regntunge barndomserindringer.” Man kan jo mistenke at meningsløsheten er hans hovedanliggende.”

Og senere som kommentar:

“Tor Ulven gjorde et eneste intervju i hele sin karriere som forfatter, og det var i litteraturmaasinet Vagant. Der sier han: “Ingen bestemmer seg for å bli den de blir. Du vet ikke hvem du er før du er noen, og så er du noen en stund, og så er du en annen. Alltid en annen. Eller du er ingen.” Han hadde store problemer med å finne ut hvem han var og tilslutt søkte han tilflukt utenfor tiden – for egen hånd. Men se – problemet med å finne sin identitet kan ha sikkert ha felles med de fleste andre. Han mente at mange finner sin tilflukt i kiosklitteraturen – men at det er en tilflukt fra noe. Mens det å lese Tor Ulven er å flykte til noe – tror hans dikt måvære en slags formalisert meningsløshet. Kan aldri få grepet hva det er man er for i øyeblikket man griper det så blir man en annen.”

Og dagen etter – et apropos

I samme gate som gårdagens postering (tror jeg), men kanskje en smule mer lettfattelig – nesten så man kommer i godt humør:
Yorricks skalle på Uppståndelsedagen:
Arma människor utan ben och armar
ålande
eller ben och armar konstigt gående
utan kropp
eller kroppar utan huvuden
eller ensamma huvuden med två kroppar
eller ensamma skallar
skallrande fram på två tänder
eller två händer kravlande fram utan kropp
eller två tänder, skallrande
med vilka någon i brist på tunga
söker förklara sin oskuld
och över det hela stoft
som ur en jättelik peppardosa.
Vems fel? Fråga
teknokraten du bär på din ryggrad!
– Det underutvecklade hjärtats
testamente. (Gunnar Ekelöf )

Blår og ikke glør


blår (subst.)
Bøyningsformer: ;


1 sjøkrigsv. stry; fag. også om avfall (trevler), fremkommet ved hekling av lin ell. hamp.
// i uttr. kaste en blår i øinene (antagelig sammenblanding av blår «stry» og da. blåne«mørk flekk, tåket flekk for øinene» under innflydelse fra uttr. som narre en op i stry), føre en bak lyset; bluffe en grundig.

  • og saa kaster han sin godtroende familjesvage onkel blaar i hans gamle øjne (J. Lie Komm. døt. 132)

// sj., bluff; humbug.

  • De (vilde) alligevel strø omkring Dem med fusk og blaar og mundsveir og forbandede udflugter (Kjær V 185)

Spredte fyndord og desslike

Synke hen i vakker og verdig alderdom
Rugekasse for falske følelser
Dystopi – Dystopi, oppdiktet, fremtidig skrekksamfunn, skildring av et samfunn hvor dårlige krefter har fått overtaket, for eksempel i form av diktatur, kriminalitet eller miljøsammenbrudd. Dystopi står i motsetning til utopi.
Og ett ord som forlengst av moten – men dog et meget vakkert ord “likefremhet”.

Apropos ‘desslike’ så er også det herlig foreldet: “dess|like (adj.)
Bøyningsformer:
foreld. lignende; slik; mest i forb. og (eller) desslike og (eller) lignende, og (eller) slikt.
jeg taler ikke her om Deres mønstergyldige familieliv, ej heller om Deres uplettede moralske vandel overhovedet. Deslige ting være henviste til lønkamret og ikke til festsalen! (Ibs. Samf. 195)
den ene kløvmeis er udspændt med smørdyller, melkeflasker og deslige (Østg. Fjeldbo 74)
hans kones formue var anbragt i skibsparter og deslige (Kiell. Fort. 58)
træplantninger, haveanlæg eller deslige (Schulze Lof. 56)”